Hver sæson sprøjter det ud med nye designs, fra adskillige brands på interiørmarkedet. Derfor skal der efterhånden meget til, før man bliver imponeret over en nyhed. Sådan har vi det også her på Alt Om Indretning, men der er nu mange nye produkter fra sommeren og efteråret, som vi synes, er værd at fremhæve. Det er netop det, som denne artikel skal gå ud på. Vi har fundet 6 af vores yndlingsprodukter fra denne sæson, som vi gerne vil dele med jer.
By Lassen har tilføjet endnu en nyhed til sortimentet, denne gang et skoskab. Vi synes at det er genialt, og på tide, at der kommer et bud på et smukt skoskab, for vi er vist alle ved at være trætte af de samme gamle IKEA skabe. Skoskabet fås i forskellige farver, som passer til By Lassens øvrige sortiment, så det kan let kombineres med andre skabe. Du kan købe det, eller se mere her.
Vi kan godt lide produkter, som man selv kan sammensætte, så har man i højere grad mulighed for at sætte sit præg på indretningen. Louise Roe har lavet disse smukke lamper, hvor du køber lampefod og lampeskærm hver for sig. Lamperne fås i to forskellige størrelser, og foden fås både i sort og hvid marmor. Selve lampeskærmen fås i flere forskellige smukke douchede farver. Du kan købe dem, eller se mere her.
Den spændende designduo GamFratesi, har designet denne elegante lampe, YUH, for Louis Poulsen. Lampen fås i tre versioner, og både i sort og hvid. Lampeskærmen er fleksibel, den kan føres både op og ned, og til forskellige sider, så den kan tilpasses netop dig. Lampen fremstår yderst elegant, og vi er sikre på, at det er en fremtidig klassiker. Du kan købe den eller læse mere her.
Sibast Furniture har designet en ny loungestol, med udgangspunkt i den klassiske stol Sibast No 7 dining chair, fra 1953. Stolen har fået navnet Sibast No 7 lounge chair, og er ufatteligt smuk og emmer af god kvalitet. Vi har også lavet plads til Sibast No 8 på billedet, selvom den ikke er en decideret nyhed, da den også er designet i 1953. Men stolen er nu blevet relanceret, og sammen med den nye loungestol, er den blandt vores favoritter denne sæson. Du kan købe stolene, eller læse mere om dem her.
Mouse Chair fra Nofred, er en lille børnestol som har vundet manges hjerter. Men Nofred har i sommers gentaget successen, med disse nye versioner af Mouce Chair, nemlig Mouse Bench og Mouse Junior Chair. Stolene er simple og æstetiske, samtidig med at de er legende og skulpturelle, med de store kendetegnende museøre. Bænken og højstolen, fås i forskellige fine farver, eller i egetræ. Du kan købe Mouse Bench, eller læse mere om den her.
Artiklen kan indeholde affiliatelinks.