Mange af os, der bor i byen, har småt med plads i hjemmet. Men ved at udnytte de få kvadratmeter effektivt kan man alligevel komme rigtig langt. Der er for eksempel rigtig meget plads at hente ved at have sin seng placeret højt i rummet og på den måde udnytte pladsen nedenunder. Det kan give plads til en lille kontorplads, et læsehjørne, spisebord eller til opbevaring.
Samtidig er det tit ret hyggeligt at sove på en hems, i køjeseng eller tæt ved loftet – så længe man altså ikke har klaustrofobi eller lider af højdeskræk. Det er derfor oplagt at være lidt kreativ med indretning af soveområdet, hvis du har en studielejlighed, etværelseslejlighed eller anden form for mindre bolig.
Her er der skabt en soveplads med specialbygget højseng, og pladsen nedenunder er udnyttet til en hyggelig krog med lænestol og lidt praktiske knager til tøj. Selve sengen er monteret og placeret foran vinduet. Det kan være en ulempe i forhold til det generelle dagslys i rummet, men det giver samtidig også lys til rummet nedenunder sengen og gør, at rummet ikke bliver for mørkt og “huleagtigt”.
Her ses det, hvordan sovepladsen er bygget til rummet, så det danner en fin helhed i rummet sammen med stuen, uden at nogle af delene bliver alt for dominerende.
Foto kredit: Avlhem
Hej,
Det er nogle meget inspirerende billeder til indretning.
Er der mulighed for at få information omkring målene. F.Eks. hvor højt der er til loftet i de lejligheder og hvor langt over gulvet sengen er placeret?
Hvis ikke du kender svaret, kan du måske henvise til, hvem jeg kan kontakte?
På forhånd tak for svar.
Mvh
Kirsten
Hej
På det øverste billede er der en loftseng, der er monteret til væggen. Hvor er denne seng fra, og hvad er prisen for den?
Med venlig hilsen Lea
Hej Lea
Det er en loftsseng som er special lavet til stedet, der er desværre ikke en fabriks fremstillet model vi kan pege på.
/Betina Flies
Hvor kan jeg købe den henne?
Hej Nicolai
Tak fordi du læser med.
Hvis det er sengen du mener, så er den skræddersyet til rummet.
/Betina Flies