Marmor er et smukt materiale og egner sig godt til køkkenet på grund af sin glatte overflade. Der er noget eksklusivt ved marmor, noget luksuriøst bare ved ordet i sig selv. Måske fordi det er et materiale, der har været brugt i århundrede. De gamle romere elskede at bruge marmor, og selv i dag har marmor noget tidløst over sig – det er på én gang klassisk og moderne.
Du kan skabe en smukt køkkenindretning ved at benytte marmor. Her får du vores bud på et flot, anderledes og inspirerende indretning af køkkenet, hvor marmor indgår som en skøn del af et harmonisk hele. Den fine kombination af en marmorbordplade, grå køkkenfronter og messing detaljer skaber et elegant udtryk. Den tomme væg over køkkenbordet, kun bestående af hvide vægfliser, er med til at fremhæve de grå skabe og bordpladen såvel som rummets højde.
Bordpladen i marmor er ganske tynd, og det forhindrer, at marmoren bliver for bombastisk og tager for meget fokus. I stedet skaber bordpladen en fin sammenhæng mellem den lyse væg og de gråmalede låger.
Det skal ikke blive for klinisk. Den elegante vandhane i messing tilfører lidt varme til det kølige, hvide rum. Håndvasken, der er underlimet marmor bordpladen, er fra Smeg.
En smuk farvekombination af matte grå fronter, gråhvidt marmor og knopper af gylden messing for kontrastens skyld.
Spisepladsen indrettet med et simpelt lille spisebord fra IKEA, mens stolene er af Arne Jacobsen. Sæderne og ryglænene har en mørk, ren træfarve, der lige som vandhanen og knopperne af messing er med til at skabe kontrast til alt det lyse.
Selve køkkenlågerne er malet i en mat grå farve med små messingknopper som håndtag, der matcher vandhanen. På den måde bliver udtrykket levende frem for koldt eller klinisk.
Væggen over for spisepladsen er praktisk udnyttet til integreret opbevaring af både ovn, mikroovn og køleskab i rustfrit stål.
Spisebord med plads til 6 spisende gæster, strategisk placeret tæt ved vinduet for optimalt lys.
Foto kredit: Avlhem
Hej. Hvor er vandhanen fra?
På forhånd tak.
Mvh Katrine
Hej Katrine
Tak for din kommentar, den fine vandhane er fra Tapwell.
Evo tap
Mvh. Betina
Hvor er køkken-elementerne fra (de grå)
Hej Nina
Tak for din kommentar. Jeg kan desværre ikke hjælpe med et firma der fremstiller præcis disse låger. Du kan få sprøjtemalet låger magen til og opnå lignende resultat.
Mvh. Betina
Hvor er marmorbordpladen fra? 🙂
Hej Betina,
Hvem har leveret marmorbordpladen og er der nogle samlinger i den?
På forhånd tak for svar.
Mvh
Heidi
Hej Betina, hvor er de fine messingknopper fra? // Karen
Lågerne har en rigtig flot farve. Har I en farvekode el.l. som jeg kan bruge til at finde frem til den? Jeg har svært ved at se om der måske er lidt brun i den?
Venlig hilsen
Nina
Hej Nina
Desværre ingen farvekode, men det kunne godt ligne at der er lidt brun i den. Hvis du har mod på grave mere i det, så er billederne fra køkkenfirma i Sverige, måske de kan hjælpe og har det som en standard farve i deres sortiment.
Hvis du ender med at finde noget der rammer, så lad os endelig høre.
Mange hilsener Betina Flies
Hej Karen
Tak fordi du læser med. Ved ikke præcist hvor denne model er fra, men der er et ret stort udvalg af beslag på den svenske hjemmeside. https://allabeslag.se/.
Mange hilsener
Betina Flies
Hej Heidi,
Det kan jeg desværre ikke svare på.
/Betina
Hej Igen,
Ved du hvor tyk marmorpladen er, samt hvilken type marmor og om den er poleret?
Venlig hilsen
Nina