Skal du have fundet nogle lamper til dit badeværelse? Det er faktisk ikke sådan lige til, da der gælder en hel del regler, når du skal installere lamper i et vådrum. Det vil sige, at der er mange flere overvejelser du skal gøre dig, end blot lampernes æstetik. I følge loven, skal du faktisk også have en elektriker til at installere dine badeværelseslamper. Vi vælger dog alligevel at skrive lidt om de forskellige regler du skal tage hensyn til, da det kan være godt at vide, inden du indretter dit badeværelse. Vi vil også komme med nogle gode råd til, hvilket slags lys du skal gå efter, for at opnå et optimal belysning ved dit spejl. Til sidst vil vi komme med nogle bud på fine lamper, der egner sig godt til et spejl.
Matte lyskilder
Et spejl er noget du bruger, når du skal lægge make-up, barbere dig eller på anden måde har fokus på dit ansigt. Det er derfor en god idé at bruge matte lyskilder, så der ikke skabes skygger på dit ansigt, og så lampen ikke blænder dig.
Lys direkte i ansigtet
Det er en god idé at vælge lamper der lyser dig direkte i ansigtet, enten ovenfra, eller fra hver sin side af spejlet. På den måde får du et lys der fordeles jævnt over dit ansigt.
Vær opmærksom på IP koder
De færreste ved hvad en IP kode er, men det er faktisk en god idé at have lidt kendskab til det, når du skal vælge en lampe til badeværelset. En lampes IP kode fortæller dig hvor tæt lampen er, og her er der nogle regler du skal følge, alt efter hvor lampen skal placeres. IP koden består af 2 cifre, og det er den 2.ciffer du skal kigge på, når du skal finde ud af hvor tæt lampen er. Hvis din lampe skal hænge i et almindeligt område, hvor den ikke bliver udsat for fugt, skal den 2.ciffer være 1, 2 eller 4. Hvis lampen skal hænge et sted hvor der er fugt, skal tallet være 1, og hvis lampen skal hænge hvor der er decideret vådt, skal dette tal være 4. Tallene må gerne være højere end de beskrevne, men ikke lavere.
Zoner på badeværelset
For at vurdere om din lampe er placeret i et almindeligt, fugtigt eller vådt område, kan du kigge på et kort over de zoner et badeværelse er delt op i. Her er zone 1 i brusekabinen eller badet, zone 2 er op til 60 cm fra badet og zone 3 op til 2,4 m fra badet. Hvis din lampe hænger tilpas langt fra badet, eller i en højde på 2,25 m (eller over), så behøver du ikke at bekymre dig så meget om IP tal.
Husk
… at du altid skal rådføre dig med en elektriker, når lampen skal monteres, og for at finde ud af, om den lampe du ønsker, kan placeres der hvor du ønsker det. En elektriker vil være opdateret på de nyeste regler, så din lampe installeres lovligt og sikkert.
Vi har udvalgt nogle lamper, som giver en optimal belysning ved dit spejl, herunder:
Glo-ball er en fin og simpel lampe fra FLOS, som fås i flere versioner. Til badeværelset vil deres væglampe egne sig fint, eller lampen som monteres direkte på spejlet. Så længe lampen er placeret 1,5 m fra bruseren, kan du bruge den på badeværelset.
Denne lampe er rigtig god, da den giver en diffus belysning til dit spejl, og kan monteres direkte på spejlet. Lampen findes i forskellige varianter, og når den tændes, får den nærmest et messing-agtigt look, som du kan se på billedet.
IKEA har lavet disse spejle, hvor belysningen er integreret i selve spejlet. Det er ret smart, da lyset så kommer direkte i dit ansigt, som er meget optimalt. Spejle med integreret belysning, er rigtig gode når du skal lægge make-up.
Disse lamper fra FLOS er utrolig smukke, og giver et rigtig behageligt lys. Du skal dog være opmærksom på lampens IP tal, som fortæller at lampen ikke er egnet til badeværelseszoner som er fugtige og våde. Du skal altså enten hænge lampen i en lovlig højde (min. 2,35 m), eller i en tilpas længde fra dit bad.
Denne væglampe fra VIPP kan, hvis den monteres rigtigt, holde til at være der hvor der decideret er vådt, da lampen, med den rette montering, har en IP på 44. Lampen giver et rigtig godt lys, da den også lyser ud igennem de små huller på siden, og derved giver en spredt belysning.
Disse lamper er rigtig smukke, og giver et optimalt lys til et spejl. Men igen, vær opmærksom på IP koder og zoner, og få en elektriker til at sætte dine badeværelseslamper op.
God fornøjelse!