Få et soveværelse i varme nuancer af brun

Engang var det spa-badeværelset som var boligens mest eftertragtede rum, så blev det samtalekøkkenet og stuen, men i disse tider er det i den grad soveværelset som er kommet i fokus. Soveværelset er det ultimative helle, hvor vi trækker os og finder ro. Hverdagen er så travl, og vi er omringet af mennesker dagen lang. Både på job og i byrummet, men også derhjemme, hvor mange efterhånden har åbne plantegninger med familiesamvær i fokus. Men det kan også blive meget, og så er soveværelset er den oase hvor du kan slappe af, og indrette dig med ting der bringer ro i sindet og varme i kroppen. Derfor har vi skabt denne nye kategori “HOW TO” hvor vi vil vise dig inspirerende soveværelser, og guide dig til hvordan du kan opnå samme stil og stemning, i dit eget soveværelse.

Vi lægger ud med at besøge fotografen Kara Rosenlunds soveværelse, hvor hun har indrettet sig med varme nuancer af brun og orange, kombineret med gråt og hvidt. Soveværelset har utrolig meget karakter og personlighed, og det skyldes ikke mindst den kreative og unikke sengegavl af gamle vinduer. Glasset i vinduerne fremhæves på skøn vis, ved at kombinere det med en sengelampe med en glasfod. Tekstilmikset af grå og hvid hør, sammen med karameltonet velour, er utrolig vellykket, og man kan nærmest mærke de bløde teksturer, ved blot at kigge på billedet.

Hvis du er faldet pladask for stilen, så se hvordan du kan føre den videre i dit soveværelse, her for neden. Tryk på de runde cirkler, for at blive sendt videre til de steder, hvor du kan købe de forskellige ting.

Fotokilde: Designsponge, foto af Kara Rosenlund

Skriv et svar