Savner du et godt opbevaringssystem? De fleste af os har altid brug for lidt ekstra opbevaringsplads. En af vores favoritter, når det gælder funktionel opbevaring, er den klassiske String System reol, designet tilbage i 1949 af svenske Nils Strinning. Reolerne fra String System har et rent og enkelt design, som virker ret moderne, samtidig med at udtrykket er så simpelt og elegant, at det kan sættes sammen med næsten alt.
Det smarte ved reolsystemet fra string System er, at det er muligt at kombinere systemet med både hylder, skuffer, magasinhylde og foldbart bord. Begge versioner af reolen kan justeres ved at tilføje flere hylder, både vandret og lodret, så det kan skræddersys til dit behov og pladsen i rummet. Reolsystemet fås samtidig i mange forskellige farver som sort, hvid, grå, pastel pink, rød, gul og træfarvet.
Fordi String reolen kan sættes sammen og bygges op forskellig vis, kan den indgå i stuens indretning på et utal af måder, og du kan skabe enten et klassisk look eller et mere moderne udtryk, alt efter hvordan du sætter String System reolen sammen og placerer den i rummet. Den hvide udgave af reolen fungerer for eksempel godt som et funktionelt basismøbel og vil være et godt udgangspunkt, hvis du gerne vil indrette stuen med en blanding af blande gammelt og nyt. Ud over at fungere som bogreol eller opbevaringsplads, kan du også dekorere reolens hylder med smukke vaser, planter og lamper for at skabe en smuk helhed og tilføje liv til stuens indretning.
Foto credit: Avlhem
Her giver reolen en minimalistisk, dekorativ effekt med enkle, velvalgte genstande opbevaret og udstillet på hylderne. Bojesens berømte abe får selskab af bøger, stearinlys, vaser og en lampe, mens en hylde af trådnet bruges til at udstille kataloger og blade.
Foto credit: Home by Linn
Symmetriske hylder og skabe giver et enkelt og klassisk udtryk, og der er god opbevaringsplads, som kan bruges til at holde orden.
Foto credit: Avlhem
Her er reolen omskabt til diskrete boghylder, strategisk placeret oven over stuens læseplads.
Foto credit: Scandinavian love song
Mens de indbyggede skabe kan bruges til ren opbevaring, er hylderne velegnede til at udstille nips og favoritdekorationer i hjemmet.
Foto credit: Nordic Leaves
Du kan også kombinere reolsystemerne på kryds og tværs, som det ses i denne svævende todelte løsning.
Foto credit: Stadshem
Det er netop det simple ved designet, der gør hylderne så lette, at de næsten synes at svæve af sig selv.
Foto credit: Weekday Carnival