5 flotte væglamper til dit køkken

Når du vælger lamper til dit køkken, er det vigtigt at have med i overvejelserne, at de skal give et godt arbejdslys. Hvis du har et bart vægstykke, uden overskabe, langs dit køkkenbord, så er væglamper helt oplagte at bruge. Væglamper er nemlig både dekorative og praktiske, og så giver de en meget direkte belysning, hvor der er behov for den. Hvis du har plads til at hænge to eller flere ens lamper på række, giver det også en rigtig flot effekt i køkkenet.

Vi har fundet 5 flotte væglamper til dig, i forskellig stil og prisklasser.


Denne messinglampe fra Restart Milano, er utrolig smuk og elegant, og passer godt ind i de fleste køkkener. Hvis du har andre messingting i dit køkken, er lampen helt oplagt, og vil uden tvivl være en wow-faktor i dit køkken.


Lampe Gras har rigtig mange flotte, klassiske væglamper, til ethvert formål. Denne lille lampe her, fås i forskellige farver, og er derfor en oplagt mulighed, hvis du ønsker at bringe lidt farve ind i dit køkken.


Disse væglamper fra Obsolete har et fransk industrielt udtryk, og vil uden tvivl gøre dit køkken stemningsfuldt og personligt. Du kan også selv gå på jagt efter gamle franske væglamper, så du får nogle helt unikke, som passer lige til dit køkken. Du kan for eksempel finde nogle lignende lamper her.


Vi er ret vilde med disse Grupa væglamper, fra deres Arigato lampeserie. Lamperne har et elegant og stilrent udtryk, som gør dem tidsløse og gode at bruge i et køkken. Væglampen har dog samtidig kant og personlighed, hvilket kan pifte op på enhver køkkenvæg. Lamperne findes både i sort og hvid, samt med en lang og kort arm. Arigatolampen fås i øvrigt også som gulvlampe, loftlampe og bordlampe.


Hvis du ønsker dig nogle væglamper i en lidt lavere prisklasse til dit køkken, så kan du følge disse DIY instruktioner og lave en lampe selv, af IKEAs Aröd bordlampe. Du kan sågar eksperimentere med at spraymale den, hvis du ønsker andre farver.

Kilder/Source:
Forside: Grupa Products // Foto 1: Multiform køkkener // Foto 2: Lampe Gras // Foto 3: Architectural Digest // Foto 4: Grupa Products // Foto 5: Sköna Hem af å.myrberg //

Denne artikel kan indeholde affiliatelinks.

Skriv et svar