Det er altid smart at have en ekstra, mobil lyskilde ved hånden. Mange vil blot have en lommelygte liggende i skuffen, som de kan hive frem i tilfælde af strømafbrydelse eller til sommerferiens campingtur. Men hvorfor ikke bruge en mobil lampe i stedet? Den fine LED lampe forener lommelygtens praktiske funktioner med lanternens og stuelampens dekoraktive effekt. Du skal bare oplade lampen med USB eller stikkontakt, og så kan du ellers få gavn af den i mange timer, uden at være afhængig af, at den konstant skal forsynes med strøm for at fungere.
Fordi lampen er relativt lille, er den nem at håndtere, og du kan derfor bruge den i mange forskellige sammenhænge. Den har tre forskellige lysstyrker, så du både kan bruge den som almindelig, stemningsgivende lampe til sofabordet eller reolen, som læselampe og som smart lygte når du skal i kælderen eller pulterkammeret. Du kan bruge den til at skabe hyggelig belysning til en aftentur på stranden, tur i skoven eller som lanterne til sommerfest i haven. Den kan lyse op til afslappede middage på terrassen, eller lyse vej når du ankommer til sommerhuset på landet. Med sit afrundede håndtag og bløde, paddehatteformede udtryk er den nem at bære og flytte rundt på, og den er også børnevenlig, for der er ingen skarpe kanter, som poderne kan støde eller slå sig på. Derfor egner den sig også godt som mobil lampe til natbordet eller til at oplyse børnenes hjemmelavede hule. Den er rigtig rar at have i hånden og virker diskret med sin lyse farve og miniformat, så den kan passe ind i mange forskellige sammenhænge. Den største fordel ved LED lampen er den fleksibilitet, den giver – det er faktisk kun din egen fantasi, der sætter grænser for, hvad du kan bruge den til.