Indretning med Planter
Hvordan kan du bedst indrette dig med planter i boligen? Grønt er godt for øjet og planter er gode for sjælen, men mulighederne er mange, når du gerne vil gøre hjemmet grønnere. Derfor kan du her finde inspiration til at indrette boligen, så den bliver mere grøn. Du kan finde guides til planter i
soveværelset, til store og frodige stueplanter og endda til, hvordan du kan indrette dig med planter på badeværelset.
Planter i indretningen kan både være deciderede potteplanter såvel som afskårne blomstergrene og andre former for dekoration med planter. Planter kan fungere som et fint ekstra touch ved styling af hjemmet, ligesom de kan have en praktisk funktion. Du kan dyrke nytteplanter som for eksempel krydderurter, og hvad enten du har en have, et lille drivhus eller bor i lejlighed, kan du sagtens dyrke planter under forskellige forhold. Vi guider dig til forskellige løsninger, der kan skabe mere planteliv i din bolig.