Har du nogensinde hørt om Murphy senge? Det er en smart løsning, hvis du bor i en lejlighed med begrænset plads, eller du gerne vil have en gæsteseng ved hånden, men uden at miste værdifulde kvadratmetre, som ellers kunne udnyttes i hjemmet. En Murphy seng er en vægseng, som kan foldes ud eller foldes op efter behov og blive gemt væk i et skab, når den ikke er i brug.
Det smarte ved en Murphy seng er, hvor meget plads den frigør i hjemmet. I dag er det moderne med multifunktionelle rum, der kan opfylde flere behov på én gang, og en vægseng kan give dit hjem en tiltrængt fleksibilitet.
Det kræver ganske vist lidt planlægning at få plads til en Murphy seng i hjemmet. Overvej hvad du vil have ud af den ekstra plads, som det giver at have sengen foldet sammen og gemt væk i dagens løb, og hvordan du vil integrere møblet i indretningen. Skal sengeskabet fremhæves eller være så usynlig som muligt? Skal der være ekstra plads til opbevaring i sengesystemet eller er der plads til det ved siden af sengen? Vil du have hylder og lys integreret i sengesystemet, som kan bruges når sengen er foldet ud? Samtidig skal du overveje, hvordan du bedst muligt indretter rummet, så det fungerer både når sengen er foldet sammen og når den er slået ud. Du skal sikre, at sengen er tilgængelig og at der er god passage hen til den.
Du kan købe en Murphy seng som et færdig sengesystem, men du kan også bygge den selv, hvis du har hænderne skruet rigtigt på. Byg sengerammen af MDF plader og sørg for at de er solidt fæstnet til væggen. Brug Murphy beslagene for at få bygget et sengesystem, der fungerer godt og er nemt at betjene, for ellers kan sengen hurtigt blive tung at håndtere. Selve sengetøjet fastgøres på madrassen ved hjælp af en rem, så du ikke behøver opbevare det særskilt. Bunden af sengen, som er den side man ser når sengen er foldet sammen, påmonteres på selve madrassen, og den kan udformes mere eller mindre diskret, alt efter hvordan du gerne vil indrette dig.
Du kan se mere omkring beslag til murphy beds her.
Her kan du se 5 forskellige måder at indrette sig med en Murphy seng:
Et diskret skab skjuler vægsengen effektivt.
Og det kan være en hel lille familiebegivenhed, når den skal hentes frem.
Et gennemgangs rum er indrettet med en reolvæg med et integreret sengesystem.
Selvom pladsen er sparsom, kan sengeområdet sagtens gøres til en hyggekrog.
Alt efter hvilken type skab du bruger til sengen, kan du skabe et indtryk af eksklusivitet og komfort omkring din vægseng.
Med en Murphy seng får du langt mere gulvplads, og når sengen først er gemt væk, kan du bruge rummet som en stue med luft mellem møblerne.
Kilde kredit: 1. Avlhem / 2. Elissacrowe photography / 3. Art of construction inc / 4. Darling Stuff / 5. Vicky Ale / 6. Avlhem Makleri
Ved du hvor man kan købe Murphy sengen? Jeg kan ikke lige finde et link.
Vh Josephine