Grønne læringsmiljøer
Læringsmiljøer på gymnasier og videregående uddannelser skal i dag kunne rumme mange forskellige aktiviteter i de samme fællesarealer, fra undervisning og gruppearbejde til pauser og ophold. Derfor handler det ikke nødvendigvis om flere kvadratmeter, men om at bruge de eksisterende rum mere bevidst og skabe en tydeligere struktur, så arealerne fungerer bedre i hverdagen.
Grønne fokuspunkter som en del af indretningen
Plantekasser og grønne elementer kan bruges aktivt til at skabe struktur i store rum. Når det grønne indtænkes som en integreret del af indretningen, kan planterne fungere som tydelige fokuspunkter, der hjælper med at definere områder til ophold, arbejde og gennemgang.
Det giver bedre overblik over rummene og gør dem mere intuitive at bruge, både for elever, studerende og personale.

Drift, fleksibilitet og anvendelse i praksis
Når grønne elementer indgår i læringsmiljøer, er det afgørende, at løsningen også fungerer i praksis og over tid. Det kræver, at indretning, placering og plantevalg tænkes sammen fra starten, så drift og vedligeholdelse er overskueligt, og løsningen kan bruges flere steder.
Det handler blandt andet om:
-
at plantekasser kan være flytbare, for eksempel på hjul, så indretningen nemt kan justeres, og rengøring stadig kan fungere
-
at planter vælges i forhold til lysforhold i rummet, sol og skygge har stor betydning for, hvordan planterne trives
-
at løsningen understøtter en stabil og jævn vanding, for eksempel gennem selvvandingsindsatser eller indikatorer, der giver overblik over jordens fugtighed
-
at der er klare aftaler om, hvem der følger op på vanding og hvornår, så der er kontinuitet og kendskab til omfang af vedligeholdelse.
Når disse forhold er afklaret fra starten, bliver de grønne elementer en integreret del af indretningen og noget, der samtidig fungerer i hverdagen på længere sigt.

Sparring og grønne løsninger
Hvis I står overfor at skulle justere eller gentænke jeres læringsmiljøer, tilbydes sparring og rådgivning med fokus på grønne, fleksible løsninger, der fungerer i hverdagen.
Vi bidrager med konkrete forslag til plantekasser, plantevalg og placering i rummet, så løsningerne både understøtter brugen af rummene og er overskuelige i drift.
Skriv til os her og vi kan give jer sparring på hvordan I kan gøre jeres områder grønner.
Foto credit // Squarely
Få hjælp til dit næste projekt
Tal med os om dit projekt, eller hør mere om biophilic design, og hvordan vi arbejder med disse principper for at skabe liv i dine rum.