Mange arbejdsrum er i dag indrettet med gode intentioner. Fleksibilitet, videndeling og effektiv udnyttelse af pladsen er ofte det styrende, men det er ikke altid det samme som at skabe rum, hvor mennesker trives og kan arbejde koncentreret.
Forestil dig et rum, hvor skriveborde og reoler er fyldt med ting, og hvor vægge langsomt bliver dækket af sedler, noter og opslag. Det er ofte tænkt som praktiske løsninger, men tilsammen kan det give et rum med mange indtryk. For nogle føles det bare lidt rodet. For andre kan det være mentalt drænende at opholde sig i over længere tid og gøre det sværere at holde fokus gennem arbejdsdagen.
Trivsel handler her ikke om indsats eller arbejdsvilje, men om hvordan rummet er indrettet, og om det giver plads til at arbejde på forskellige måder.
Storrum og trivsel
Mange arbejdspladser er i dag organiseret som åbne rum, hvor flere funktioner samles. Det samme rum skal ofte rumme koncentreret arbejde, dialog, møder, bevægelse og ophold, og det stiller høje krav til både indretning og brug.
Forskning peger på, at åbne arbejdsmiljøer kan være særligt belastende for mennesker, der er mere følsomme over for sanseindtryk. Støj og visuelle indtryk opleves ikke ens, og i storrum kan den samlede sansebelastning derfor påvirke både trivsel, mental energi og muligheden for at fordybe sig. I forskningen beskrives denne forskellighed ofte under begrebet neurodivergens, som dækker over variation i, hvordan mennesker sanser og bearbejder deres omgivelser.¹
Det betyder ikke, at storrum i sig selv er forkerte. Men i praksis ser man ofte, at de kræver en langt mere bevidst indretning for at fungere optimalt i hverdagen.
Mennesker er forskellige og det bør indretningen også være
Mennesker bearbejder sanseindtryk forskelligt. Nogle trives i liv, bevægelse og aktivitet, mens andre har brug for mere ro, struktur og forudsigelighed for at fungere godt i hverdagen.
Når rum indrettes uden at tage højde for denne variation, risikerer man, at nogle konstant skal bruge energi på at tilpasse sig rummet i stedet for at kunne fokusere på deres opgaver.
Trivsel opstår derfor sjældent i rum, der kun understøtter én måde at arbejde på. Når mennesker har mulighed for at vælge mellem ro og dialog, mellem afskærmning og åbenhed, mindskes presset på den enkelte.
God indretning handler ikke om at skabe perfekte eller stille rum, men om at tilbyde tydelige muligheder. Rum, hvor det er klart, hvad de kan bruges til, og hvor forskellige behov kan eksistere side om side.
Samarbejdszoner, når snak har sin plads
Samarbejdszoner er områder, hvor dialog og uformel udveksling er forventet. Det afgørende er ikke kun, hvordan de indrettes, men hvor de placeres.
Samarbejdszoner fungerer bedst, når de placeres langs rummets yderområder, hvor der i forvejen er bevægelse, fx langs gangforløb eller i fællesarealer. Her bliver samtale en naturlig del af rummets funktion, uden at det forstyrrer områder med behov for ro. Når zonerne er lette at aflæse, bliver det nemmere for brugerne at vælge det sted, der passer til opgaven.
Fokuszoner, når ro er en forudsætning
For mange mennesker er fokuszoner ikke et ekstra gode, men en forudsætning for at kunne fordybe sig og arbejde koncentreret med en opgave. Fokuszoner skal være steder, hvor ro og lav sansebelastning er det primære formål.
Når fokuszoner også tages i brug til møder eller samtaler, mister de deres funktion som tilflugtssted for dem, der har brug for uforstyrret fordybelse. Derfor er det vigtigt, at brugen af fokuszoner er tydeligt defineret, så de forbliver et reelt valg for dem, der har behov for ro.
Materialer, der bidrager til ro
Materialevalg har stor betydning for, hvordan et rum opleves. Hårde overflader som beton, glas og metal forstærker både lyd og visuel skarphed. Når de dominerer et rum, øges den samlede sansebelastning.
Blødere materialer kan balancere dette. Træ tilfører varme og ro i udtrykket, akustiske flader absorberer lyd, og grønne elementer bryder store flader og giver visuelle pauser. Også tekstiler spiller en vigtig rolle. Gardiner og andre tekstile flader kan dæmpe både lyd og lys og bidrage til en mere rolig rumoplevelse. Sammen med vægfarver i jord- og naturtoner kan de være med til at reducere visuel uro og skabe rum, der er mere behagelige at opholde sig i over længere tid.
Rum, der tager højde for mennesker
Når mennesker mistrives i bestemte rum, er det sjældent dem, der er noget galt med. Ofte er det rummene, der ikke er indrettet til den variation, der findes blandt mennesker.
Ved at arbejde bevidst med zoner, materialer og sanselige greb kan man skabe arbejdsmiljøer, hvor flere trives. Ikke fordi rummene er ens for alle, men fordi de giver plads til forskellighed.
Hvis I oplever, at jeres rum ikke understøtter den måde, I arbejder på i hverdagen, kan det være værd at se nærmere på, hvordan indretningen faktisk påvirker trivsel og koncentration i praksis.
Kilde
¹ Sensory Ergonomics: Designing Inclusive Workspaces for Neurodiversity
https://www.longdom.org/open-access-pdfs/sensory-ergonomics-designing-inclusive-workspaces-for-neurodiversity.pdf
