En selvvandingskasse er vejen til grønne rum

Både grønne planter og smukke blomster skaber en følelse af velvære og bidrager til en dejlig atmosfære, men de kræver ofte tid og energi at passe. Det er her, selvvandingkasser og selvvandingspotter kommer ind i billedet. Med selvvanding til krukker og plantekasser kræver det ikke grønne fingre at opretholde planter, blomster og mindre træer.
Læs mere om, hvordan selvvandingskasser fungerer, og hvorfor de er en fantastisk investering til at holde arbejdspladsen og hjemmet grønt og hyggeligt eller til at sikre, at planterne på din café eller din restaurant altid skaber en hyggelig atmosfære for dine gæster.

Hvad er selvvandingskasser?

Selvvandingskasser lyder måske for godt til at være sandt, men det er det ikke. Selvvandendepotter har forvandlet måden, vi passer og dyrker planter og blomster på, og de har gjort det muligt for selv de mest uerfarne planteentusiaster at opretholde sunde og glade planter uden konstant at skulle tænke på vanding. Selvvandingskassen kan både komme dig til undsætning hjemme i stuen, i haven eller på altanen, så du får en mere fleksibel hverdag, hvor du ikke længere behøver at bekymre dig om at planterne vandes hensigtsmæssigt. Her kan du nemt tage på en lang ferie uden at skulle bekymre dig om, hvordan planterne vil klare sig, mens du er væk. Med selvvandingspotter behøver du ikke at frygte at vende hjem til en jungle af døde planter. Her kan du trygt slappe af og lade krukkerne tage sig af vandingen.

Brug selvvandingskrukker udendørs

Selvvanding til krukker og plantekasser er ideelle til at holde udearealerne grønne og sunde. De kan bruges udendørs til alt lige fra store planter, blomster, mindre træer, krydderurter, osv. – det er kun fantasien, der sætter grænser! Selvvandingskrukkerne er ideelle til udendørsarealer på caféer eller restauranter og giver en forholdsvis vedligeholdelsesfri løsning, så udearealerne altid ser præsentable og indbydende ud.

Selvvandingskrukkerne kan også bruges til udearealerne på arbejdspladser, til at skabe et dejligt miljø for medarbejdere og besøgende. Her kan krukkerne nemt bruges til at skabe en smuk oase med planter og små træer uden bekymringen om, hvorvidt de får tilstrækkeligt vand.
Få mere inspiration til, hvordan du kan indrette jeres udearealer bedst her.

Selvvandingskrukker til indretning af større lokaler


Fotokredit: 1. Crescent Garden

Selvvandingskrukkerne er mere end bare en dekorativ investering. De kan også bruges som en smart, effektiv planløsning når man bruger en planteskillevæg i store lokaler som eksempelvis et åbent kontormiljø.

Med selvvandingskasserne kan større kontorer opdeles til mindre separate områder eller arbejdsstationer og give medarbejderne en følelse af privatliv uden at lukke nogen ude. De grønne og friske planter bidrager samtidig til en naturlig og afslappende atmosfære med forbedret luftkvalitet, øget produktivitet og et mere positivt arbejdsmiljø.

En planteskillevæg til caféer og restauranter


Fotokredit: Crescent Garden

En plantevæg er også ideel til at dele en stor café eller restaurant op i flere sektioner eller placér den ved indgangen for at skærme af samt give gæsterne en smuk og grøn velkomst.
Det er som sagt kun fantasien, der sætter grænser! Kontakt os gerne for at høre mere om mulighederne med en planteskillevæg.

Selvvandingsløsninger til planter

Der findes forskellige typer af selvvandingssystemer. Både krukker med et selvvandingssystem samt innovative selvvandingsdele, som kan bruges i de eksisterende krukker.

Blumat vandingssystem

Blumat-systemet er en lille vandingskegle, som kan bruges i de potter eller plantekasser, du allerede har stående. Den placeres i jorden og efterligner naturens måde at forsyne planter med vand på ved gradvist at tilføje fugt. De små keramiske keglerne reagerer på jordens fugtighed, hvilket betyder, at vand kun tilføres, når det er nødvendigt. På den måde elimineres risikoen for overvanding eller undervanding, og jorden holdes konstant fugtig.

Vandingsskeglen kan enten fyldes med vand eller lægges i blød i en skål vand, så keglen bliver mættet med vand. Herefter sættes den direkte i jorden, og enden af slangen placeres i en flaske eller en skål med vand ved siden af. Det er miljøvenligt og energieffektivt, da det ikke kræver elektricitet eller batterier og reducerer vandspild betydeligt.

Krukker med indbygget vandingssystem

Det indbyggede vandingssystem fås i et væld af forskellige designs og materialer både til krukker og til kasser. Selvvandingskrukken består af to hoveddele: en ydre beholder, der indeholder vand, og en indre beholder, hvor planten er placeret.

Disse to beholdere er adskilt af en luge eller et væv, der fungerer som en slags barriere. Vandet fra den ydre beholder trænger langsomt ind i den indre beholder, og plantens rødder, der strækker sig ned i den indre beholder, optager vandet, når de har brug for det. På den måde skaber selvvandingskrukken en naturlig og effektiv metode til vandforsyning, så du hverken risikerer at overvande eller undervande planterne.

Vælg det system, der passer bedst til dit behov

Når du skal vælge, hvilken løsning du skal bruges til at selvvande dine planter, blomster og træer, er der en række ting du bør tænke over og overveje inden:

  • System: Selvvandingssystemer til krukker kommer som nævnt i forskellige varianter, og det er vigtigt at finde det system, der bedst passer til rum og behov. Måske har du allerede en række velfungerende krukker og plantekasser i din indretning, og det derfor vil være en god idé at investere i et system som eksempelvis Blumat-systemet. Blumat classic-systemet fungerer, som tidligere nævnt, ved at have en flaske eller en skål med vand ved siden af krukken eller inde i plantekassen. Hvis du ønsker et rent og minimalistisk udtryk, kan det være en god idé at vælge et indbygget selvvandingssystem i stedet. Især i store fællesområder som åbne kontorer eller restauranter, hvor der dagligt færdes medarbejdere og gæster, og hvor der er risiko for, at en flaske eller skål med vand kan vælte, er selvvandingskrukker med indbygget selvvandingssystem at foretrække.
  • Størrelse: Som altid, når man investerer i potter, krukker og kasser, så bør du overveje størrelsen af planterne samt deres vækstpotentiale. Vælg en krukke, der giver plads nok til, at rødderne kan vokse og lade planten blomstre.
  • Materiale: Selvvandingskrukkerne kommer i forskellige materialer såsom plastik, keramik og ler, som hver alle har sine fordele og ulemper. Plastpotter vejer ikke så meget og er holdbare, mens keramik- og lerpotter giver et (for nogle) mere æstetisk udtryk, men kan kræve mere vedligeholdelse.
  • Dræning: Selvom selvvandingskrukkerne har indbygget vandbeholder, er det stadig vigtigt at sikre ordentlig dræning. Når du vælger krukker, bør du derfor se efter potter med drænhuller i bunden for at forhindre vandfyldning, rodråd og mug.
  • Design: Overvej det overordnede design og stil i dit rum. Vælg selvvandingskrukker, der komplementerer indretningen og passer til planten, blomsten eller træet, der skal plantes i.

Drømmer du om en grønnere atmosfære i din virksomhed, restaurant eller kontorfællesskab uden besvær med daglig vanding eller bekymringer om at forlade planterne alene i ferieperioder? Eller måske du bare ønsker en mere vedligeholdelsesfri løsning til planterne i stuen og på altanen. Så er selvvandingskrukker den perfekte løsning.

Skriv et svar