Denne artikel indeholder affiliatelinks
Du behøver ikke nødvendigvis at være haveejer, for at kunne nyde solens stråler, i din helt egen hyggelige oase. Du kan nemlig komme langt med at indrette din altan, så den bliver både indbydende og rar, at opholde sig på. Altaner er ofte ikke så store, så du skal overveje nøje, hvordan du vil bruge din altan, og eventuelt komme på nogle multifunktionelle løsninger. Vi har en række bud på denne sommers must-haves til din altan, så du får det meste ud af pladsen, og får skabt dig en hyggelig sommeroase.
Oversize lyskæde: Lyskæder med store pærer, kan noget helt særligt, når det kommer til belysning udendørs. Lyskæderne giver et spredt lys, som er både festligt og hyggeligt. En lyskæde er oplagt til en altan, hvor der ikke altid er mulighed for at hænge en lampe op, på anden vis.
Lanterne af bambus: Hvis du har en anden altan, oppe over din egen, så udnyt det loft som den anden altan skaber, til at hænge noget op i, som skaber hygge og god stemning. Det kunne være nogle skønne lanterne som disse, fra Lene Bjerre, som fås i flere forskellige størrelser og former.
Urterpotter i naturlige farver: Disse skønne urtepotter er helt oplagte at bruge, hvis du ønsker at skabe en naturlig og afdæmpet stemning på din altan. Ved at holde dig til naturfarver, får du bragt naturen tættere på altanen, ligesom hvis det var en lille have du havde.
Skargaarden loungebord: Et lavt loungebord som dette af teak træ, skaber en hyggelig og afslappet stemning på din altan. Bordet er godt at have til afsætning, og fås i forskellige størrelser, alt efter hvor stor din altan er, og hvad du skal bruge bordet til. Bordet er oplagt at kombinere med nogle lave gulvpuder.
Botanikgrøn plaid: Til de lidt køligere dage og aftner, er det godt at have en varm plaid, som denne fra Elvang, så du stadig kan nyde at sidde ude. Bestem dig for en farvepalette på forhånd, og hold dig til den, når du køber nye ting til altanen. Prøv at blande forskellige nuancer fra naturen, for at opnå et botanisk look.
Gulvpude af risstrå: Hvis du ønsker at bryde med det traditionelle arrangement, af et bord og to stole på altanen, så kan du bruge gulvpuder som disse, for at skabe en mere boheme-agtig stemning. Det giver en helt anden afslappet atmosfære, at sidde tættere på jorden og i en anden stilling, end vi er vant til.
Lille tæppe: Hvis du vælger at gå med gulvpuder til din altan, så er det en god idé at sørge for et blødt underlag, der hvor man skal sidde. Dette fine gulvtæppe fra Ferm Living er vendbart, så du får muligheden for at vælge imellem to skønne farver til din altan, alt efter stemning og smag.
Hængekøje i boheme stil: En hængekøje er for mange, det ultimative tegn på afslapning i det fri. Men en hængekøje er ikke nødvendigvis forbeholdt haven, den kan faktisk også bruges på mange altaner. Hængekøjen er oplagt at have, hvis du har et lavt arrangement på altanen, med gulvpuder og et loungebord, da det ikke kræver at du flytter tingene væk, når du vil have hængekøjen frem.
Gulvlanterne: Denne fine lanterne, er ret unik i sit udtryk. Lanternen minder helst græs og strå der vokser på en eng, og derfor er det et sjovt element at indbringe på altanen. Lanternen har en naturlig vildskab over sig, som står flot til den afslappede og uformelle indretning.
Plantekasse: En plantekasse er oplagt at bruge som en lille mini-have, til dig der har grønne fingre, og har lyst til at gro dine egne krydderurter, for eksempel. Det kan virke afstressende, at få lidt jord under neglene, og gå og pusle om et lille planteprojekt, og det får du muligheden for med en plantekasse som denne.
Vi håber at du får en rigtig hyggelig sommer på altanen!
Forsidefoto: Lundin.se